Så bliver det sidste blogindlæg (dog med forbehold for at bruge bloggen som overspringshandling de næste mange måneder!). Jeg sidder og hænger ud, eller hvad det nu hedder, i Atlanta lufthavn, los Estados Unidos på 7. time og mangler stadig små 5 timer inden jeg flyver mod Holland. Ja det er en kæmpe lufthavn men det er stadig ikke lykkedes mig at finde et par strømpebukser, og den er faktisk alt i alt en kende kedelig. En sjov detalje er at jeg tog mig selv i at lægge mærke til at jeg ikke får nogen beundrende blikke fra mænd (hvilket giver meget god mening eftersom renderne under øjnene er lige synlige nok til at gå for at være en omgang smokey eyes, jeg er rød i hovedet fordi der er varmt her indenfor og fordi jeg ikke kan tåle alt den airkondition og jeg har spildt caesar salad dressing på min lyse bluse) - men det er noget af en forandring fra santiago hvor jeg nærmest har gemt mig indimellem og har udviklet en vane med at gå krumrygget for at skjule hvo høj jeg er i forhold til chilenerne som er lavere i gennemsnit end vi er i dk. Så sig lige til mig at jeg skal rette ryggen for det ser frygteligt ud.
Jeg vil gerne beklage min noget svingende indsats med at opdatere jer; de sidste to uger har været de travleste - både med farvel-ting-og-sager men ikke mindst fordi jeg fik et faglig breakthrough og fik lavet en del gode ting de sidste to uger - så har lidt mere ro på ift specialet - som apropos er udsat lidt da jeg lige skal et smut til Holland i Januar - eller dvs. 3 uger! Jeg har sagt til Morten at 3 uger jo ingenting er ift 3,5 mdr men jeg forstod ikke rigtigt hans mumlende svar ;-) Jeg skal deltage i et program på universitetet i Utrecht om Risk societies and cosmopolitanism og glæder mig helt vildt men er også lidt skræmt da det egentlig mest er for phd studerende og det kan jeg jo ikke ligefrem bryste mig af at være, men spændende bliver det.
Det var meget mærkeligt at sige farvel til "min chilenske familie" men jeg har det lidt sådan at det er slet ikke en option ikke at komme tilbage til Chile og det gjorde det nemmere for mig at forholde mig til afskeden i går aftes, men stadig ikke sjovt. En lidt hård flyvetur med ekstremt ringe sæder der nærmest ikke kunne lægges tilbage så hele min krop brokker sig lige nu og håber jeg kan få noget søvn på næste flyvetur så jeg ikke kommer max kvadret hjem. Man kan godt sove her i lufthavnen men det koster 30 dollars for 1 time og så meget synes jeg altså heller ikke at min søvn er værd. Lige nu prøver jeg at finde ud af om jeg skal have sushi eller noget rigtigt klamt friteret noget med masser af ost at spise - havde lovet mig selv at jeg måtte købe lige det mad jeg havde lyst til men bliver så alligevel lidt nærig... hvilket nok er meget fornuftigt når man ser på kontoens status. Til gengæld slipper jeg for enhver antropologs mareridt: transskription som jeg (fesent nok) har betalt mig fra med det udemærkede og sandfærdige argument at jeg simpelthen ikke selv ville kunne det - har dog kun fået transskriberet primære interviews og har omkring 10 timer sekundært materiale jeg skal have gjort noget ved også - havde troet jeg lige kunne læse en del på turen og lige skrive lidt også men med 4 timers søvn er der ikke så mange vågne hjerneceller så har mest gået rundt og kigget - læst lidt i en krimi og undret mig over hvor sjovt folk taler - det er sydstatsaccent for alle pengene og når jeg så selv åbner munden er det halvt på spansk og halvt på engelsk det der kommer ud. Jeg må bestemt have udviklet min hjerne helt enormt af dagligt at jonglere med 3 sprog. derudover har dte været sjovt i denne uge at lytte de seneste interviews lidt igennem og sammenligne med de første - ved de første krummer jeg tæer af at høre på mit hakkende spansk og i de sidste kan jeg tydeligt høre at det er mere flydende og der er et godt flow i det - nogle gange har jeg taget mig selv i at snakke for meget så det blev mere en samtale end et interview - hvilket også kan være fint nok nogle gange- men det hænger simpelthen sammen med så meget akkumuleret viden jeg har lyst til at diskutere og så får jeg lavet spørgsmål der er flettet ind i mine betragtninger om kontekst så når jeg har snakket 4 min har informanten glemt hvad jeg spurgte om - det er sjovt at høre udviklingen helt konkret på interviewene.
Jeg lander i morgen søndag om eftermiddagen, men det er muligt jeg slukker telefonen så bliv ikke bekymrede hvis ikke i kan få fat i mig, men tror jeg er lidt træt på det tidspunkt. I det hele taget vil jeg sige at det godt kan være jeg ikke er så opsøgende - har været max opsøgende under hele feltarbejdet og det har været brandhårdt, men ring gerne til mig - jeg glæder mig til at deltage i folks liv konkret igen.
Viva la Familia, Vivan los Compañeros, Viva el Amor, Viva la Vida , Viva Chile
