update

Det er efterhånden længe siden jeg har opdateret bloggen, hvilket blandt andet skyldes svigtende internet. Jeg har haft brugt noget hmm "lånt" net fra en eller anden i nærheden og det stoppede med at virke. jeg ventede nogle dage men det kom ikke tilbage og jeg var ret frustreret da skype er min livline udadtil ligesom jeg også laver aftaler med folk hernede over mail og facebook, da det stadig er svært at tale i telefon på spansk - jeg er vildt bange for at jeg forstår forkert og dukker op på det forkerte sted eller tidspunkt. Så i midten af denne uge måtte jeg ud og prøve at finde noget trådløst men alle steder sagde de at det var for langsomt til skype. Endelig fandt jeg et sted hvor de sagde at det kunne det saaagtens - de tog fejl og det var sku nok lidt naivt at mig at tro det eftersom alle andre havde sagt det modsatte, så fik lige brugt et par hundrede kroner på trådløst net, der ikke virker og kan ikke få pengene tilbage, men sådan er det jo. Jeg besluttede mig derfor til at tage en runde i opgangen og i en af lejlighederne fandt jeg det et jeg ville kunne bruge - jeg tilbød at betale penge for koden men manden var vildt sød og sagde at han havde selv prøvet lignende så gik med mig ned på mit værelse og hjalp mig med at få hans net til at virke på min com, jubiii - det er ikke hel optimal sugnalstyrke men det virker for det meste. Jeg blev faktisk lidt skræmt over hvor afhængig jeg er af det net og har gjort mig mange tanker om at jeg burde være bedre til at leve nu og her og ikke se dumt tv fra DK, men kan godt mærke at jeg tit har brug for bare at koble helt fra efter oplevelser i løbet af dagen. Mit feltarbejde er nu efterhånden godt i gang men det går stadig for langsomt efter min smag men får nogle rigtigt spændende oplevelser. I denne uge har jeg således været på retsmedicinsk institut hvor pårørende til en afdød ung mand i 1973 skulle sige endeligt farvel. De troede de sagde farvel for 10 år siden, men det viste sig at være det forkerte lig de havde begravet - skræmmende at sådan noget kan ske - altså fejlidentifikationer og det giver de pårørende en markant usikkerhed i livet oveni den økonomiske usikkerhed, der fylder meget i livet for langt de fleste chilenere jeg møder. Det var voldsomt at overvære de pårørende pakke skelettet ned i  en kiste og at være med på kirkegården hvor kisten blev placeret i en mindemur. De sidste par uger har været en blanding af frustration og så følelsen af at være høj over at folk lukker mig ind i deres liv. Indimellem får jeg massiv dårligt samvittighed over at være dansk - jeg vidste godt vi var priviligerede men jeg havde ikke mærket det som jeg gør nu. folk måber når jeg fortæller vi får penge fra staten for at studere men jeg prøver at understrege at det ikke betyder at det bare er en dans på roser økonomisk og at jeg før jeg rejste havde 4 jobs ved siden af studierne, men for mange er Europa en uopnåelig drøm. I går besøgte jeg en veninde ud i bjergene i udkanten af Santiago - dre hvor de rige bor og sikke en forskel - hus med mur omkring, gartner og velplejet have, hvor der snart stillet en swimmingpool op så jeg skal helt sikkert besøge hende igen :) Hun snakker flydende engeslk og familien med men aftenen igår foregik på spansk da de havde gæster. Jeg troede hende og jeg bare skulle hænge ud og se videofilm, men det blev noget med at konversere høfligt og for 117  gang fortælle om mit projekt, men det fede var at jeg for første gang oplevede at kunne følge næsten helt med i samtalerne rundt om bordet og de var meget imponerede over mit spanske- jeg snakker det slet, slet ikke flydende, men der kommer nye ord til næsten hver dag så jeg håber jeg kan fortsætte, evt. på folkeuniversitetet i dk, for vil ikke glemme dette fantastiske sprog, der for mig lige nu åbner døre til folks liv.

I morgen rejser jeg sydpå indtil slutningen af ugen hvor jeg skal besøge noget familie til min kontakt i dk og lave interviews med en familie der var i eksil i dk. Eftersom jeg har ændret mit projekt er det ikke sikkert jeg kan bruge dem direkte i mit speciale, men jeg tænker at jo flere historier og oplevelser jeg hører om jo mere kontekst og chilensk virkelighed kender jeg og så får jeg også set lidt mere af dette gigantiske land. Et eksempel på dette er fredag aften vhor jeg drak øl med datteren til hende jeg bor hos og en af hendes veninder hjem ved Alexandra - datteren. Vi hyggede og snakkede og kom også til at snakke om seriøse ting og om den chilenske virkelighed; jeg var næsten i chok da de fortalte at i Chile er abort illegal og koster mellem 1500-15.000 kroner - rigtigt mange penge for de fleste og meget ofte umuligt at betale. Ikke engang hvis en Kvinde er blevet gravid pga. voldtægt eller hvis man kan se at barnet er misdannet må man få abort. Jeg var rystet og anede ikke hvad jeg skulle sige. Den katolske kirke og de konservative værdier spiller en stor rolle i politik, men jeg anede ikke at abort var illegalt - På overfladen har jeg tænkt at Santiago minder mig om en europæisk storby, men når man dykker lidt ned under overfladen er der mange flere forskelle end først antaget og netop dette er det givende synes jeg ved at jeg er afsted så længe. Jeg har været afsted over halvdelen af tiden hvilket både er skræmmende og rart. - Jeg spurgte Morten om ikke han syntes tiden var gået hurtigt og han svarede "nej!!" men for mig er det gået helt vildt hurtigt og dog samtidig langsomt, det der med tid er nu noget sært noget. Jeg husker dne første dag som var dte i går og forundres over hvordan man kan vænne sig til ting.
Nå, slut med lommefilosofien, jeg skal have pakket til turen i morgen og derefter vil jeg gå en lang tur, kan stadig ikke løbe og alt det dejlige mad fra igår skulle helst ikke sætte sig :)