Ønsket om at komme tæt på begivenhedernes gang her i Chile er blev opfyldt til fulde i går da jeg oplevede den ubehagelighed at "smage" tåregas. Det er ikke fordi jeg har kastet mig over livet som aktivist, nej jeg var såmænd bare ude at løbe en tur inden jeg skulle op og handle. Jeg undrede mig godt nok over at en stor vej var spærret af men tænkte ikke nærmere over det indtil jeg så en politibil (salatfads-agtig) i parken - jeg spurgte nogle unge der sad og kiggede på hvad der skete og de sagde at der var protest på universitetet (det ligger ca 3-400 m fra hvor jeg bor). De sagde jeg skulle løbe den anden vej pga balladen og allerede der kunne jeg mærke tåregas i luften (måtte spørge dem om det virkelig var tåregas da jeg heldigvis ikke har været i kontakt med det før), men jeg skulle jo hen og handle. Da jeg havde været det kunne jeg ikke komme den vej jeg kender tilbage så måtte over på den anden side af gaden - i mellemtiden må politiet have smidt mere gas for det var helt umuligt at være på gaden . folk gik med tørklæder op omkring næse og mund, men med mit løbetøj havde jeg ikke rigtigt noget at dække med. Det er simpelthen SÅ ubehageligt: det svider i øjnene, de løber, næsen løber ukontrolleret, det kradser i halsen men værst af alt er næsten at det føles som syre på huden - så selvom jeg gerne ville blive og kigge (det var der en del der gjorde så det ku jeg sikkerhedsmæssigt godt ha gjort) var jeg nødt til at gå hjem og var ved at fare vild på vejen fordi jeg ikke kunne gå den vante vej. Det blev ved i en halv times tid at svide i hovedet og næsen løb ( men er også forkølet) selvfølgelig havde jeg ikke mit kamera på¨mig men har filmet meget rystet fordi jeg gik og lavet kommentarer på min ipod - har bare ingen ide om hvordan jeg får det på computeren så det må i vente med at se.
Selvom det teknisk set er vinter kom temparaturen i dag op på 25 grader og har sågar fået sol fordi jeg sad i parken og læste - men det var faktisk næsten for varmt i mit vintertøj; mærkeligt som det er skide koldt indenfor og varmt udenfor - mig ikke helt forstå, for mit værelse var stadig koldt der midt på dagen hvor solen var på.
siden sidst har jeg formået:
- at finde ambassaden (det tog 2 timer)
- at tage metro selv ( jeg er bange for metroer især og offentlige transportmidler sådan lidt generelt - er vildt bange for at fare vild)
- at snakke i telefon på spansk
-- skrevet mail på spansk
- at tage på det skønneste marked, hvor - hold nu fast! - der var nogen der spurgte om jeg var model!! jeg svarede på spansk at jeg er for lille og fed til at være model - men der må være noget med mit udseende som skiller mig ud - nok øjnene, har i hvert fald ikke set nogen med blå øjne, men går på den anden side heller ikke og glor efter det - for da jeg var på vej hen til et møde på et universitet her til aften var der en mand der sagde til sin ven "que mujer hermosa" ( hvilken smuk kvinde) da jeg gik forbi. Jeg vendte mig om og sagde gracias og han så helt overrasket ud - tror bestemt ikke han troede jeg ku forstå ham :) Nice boost for selvtilliden dér...
I morgen har jeg ingen planer, hvilket er lidt skræmmende, men har masser af litteratur med så hvis vejret er godt vil jeg gå i parken og læse.
Skriv gerne og fortæl - jeg nyder at høre, hvordan i har det
Knus Ane
Ingen kommentarer:
Send en kommentar