Jeg har egentlig været overrasket over at jeg ikke har savnet mere - forstået på den måde at det har ikke været så svært de første 10 dage som jeg havde frygtet men så i denne uge kom der lige nogle lidt hårde dage - takker hvad der nu end findes mellem himmel og jord for Skype og Facebook og overvejer om jeg skal på Facebook-rehab når jeg kommer hjem!
Jeg er for alvor ved at falde til - kan tale mere spansk (men stadig ikke nok), har taget metro flere gange selv, får ikke længere ekstrem hjertebanken når jeg skal med bussen og har udvidet løberuten. mandag og tirsdag var jeg mest hjemme og læse, havde brug for nogle rolige dage og det er egentlig meget rart at få læst noget faglitteratur - det holder mig fast i min faglighed og gør at jeg bliver bedre til at finde fokus. For fokus det er der brug for - især når man sådan finder du af at man lidt har tænkt sig at skifte emne - OG lige pludselig skrive på engelsk - hvilket jeg ikke har gjort siden 2. G og det er altså tilbage i 2004!
Hvilket fører mig frem til begrebet netværk, der materialiserer sig som et fysisk element for mig hernede. Min mor skrev til mig at min moster kendte en psykolog der boede her i Santiago - jeg får taget kontakt via mail og telefon og vi mødes på hans arbejde - en psykologiklinik han er leder af ved et af universiteterne inde i byen - det viser sig så at Julio som han hedder har boet i DK i 20 år - snakker perfekt dansk, har undervist på KU (og dermed også været vejleder) og nu føler han har et ansvar for mig OG i øvrigt kan kende mig fra min mosters bryllup, hvor jeg var brudepige for omkring 15 år siden! Jeg er derfor i gang med at skrive ny projektbeskrivelse, hvilket er udfordrende at gøre når man ikke har adgang til et bibliotek. Desuden skal jeg tirsdag mødes med en antropolog fra KU der arbejder hernede på et universitet inde i byen - ved ikke om hun hjælpe mig, men om ikke andet tænker jeg at det kan blive hyggeligt og nyder de stunder hvor jeg ikke skal kæmpe for at følge med sprogligt.
Efter at have mødtes på Julio i tirsdags var der i psykologiklinikken foredrag om drømmetydning og Freud i den kliniske praksis, så det blev jeg da lige og hørte - naturligvis på spansk eftersom ingen, heller ikke unge mennesker taler engelsk. Jeg prøver at springe til hvor jeg kan og eftersom det i morgen er d. 11. september (ja Chile har også en 11. september - dagen for militærets overtagelse i 1973) skal jeg med ud på en march og til noget lysceremoni - bevæbnet med diktafon og kamera og kondisko. Igår var jeg til en international (selvfølgelig på spansk) konference om "memorias en construccion" og har efterhånden en liste på 20 bøger jeg gerne ville ha fat i - så overvejer om man kan snyde Amazon til at sende dem gratis til mig. Så det er sådan set ikke fordi jeg keder mig, men jeg savner det at slappe af sammen med andre mennesker for kan ikke helt slappe af når jeg skal tale spansk. Og så savner jeg et knus, for selvom man kindkysser hernede er det jo ikke ligefrem det samme - jeg har ikke fået et rigtigt knus i 15 dage nu. Klokken er ved at være 22.40 og selvom det er lørdag aften vil jeg begynde de indledende forberedelser (det betyder at jeg måske sover om 1,5 time) til at gå i seng, så jeg kan være frisk til omgang hop over hækken med panserne når de vil arrestere mig for at være med blandt ballademagerne i marchen i morgen - spøg til side, jeg har lovet min mutti at opføre mig pænt, så det satser jeg på at gøre, men som jeg jo allerede har oplevet kan man jo tilsyneladende få tåregas bare fordi man skal ud at handle!
Jeg håber i har det godt allesammen :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar