Lorte fod

Det der med at holde sig i from ved at dyrke sport er en dårlig ide - så er det sagt!!! i Mandags da jeg var ude at løbe på de slidte fortove angreb et ekstra slidt fortov mig så jeg oplevede få sekunders flyvetur - landede på højre knæ og hånd og først kom op 5 minutter efter. Anklen er forstuvet og knæet skrammet som hos et børnehavebarn, men hånden overlede og det gør jeg også - er bare mega irriteret for nu er jeg både begrænset sprogligt og fysisk. Til gengæld overlevede jeg en tur på noget der minder om en skadestue og den beretning må i hellere få: Efter at jeg havde tjekket med Gouda rejseforsikring at de også dækkede tåbelige skandinavers forsøg på at blive fit tog jeg over på "Urgencia" sammen med Marianela (hende jeg bor hos) vi var nødt til at tage en taxa de 500 m for kunne på daværende tidspunkt næsten ikke støtte på den. Vi sad i en ventesal med omkring 40 andre mennekser og efter et kvarters tid blev jeg kaldt ind sammen med 4 andre. Vi kom ind i hvad jeg tror var en sygepljerskes kontor (Marianela måtte ikke gå med, selvom vi prøvede at forklare at jeg ikke ku spansk) her tog hun på tur vores puls og blodtryk. Det var meget ubehageligt at få det gjort foran andre selvom det ikke var noget med at smide tøjet eller noget - men kan godt mærke jeg er vant til at kroppen er et privat anliggende - især når den ikke virker. Så kom jeg ud i venterummet igen og ventede i 20 minutter hvorefter jeg blev kaldt ind og denne gang vist ind på en stue med 6 blå plasticbrikse adskilt af forhæng. I det ene af forhængsrummene var forhænget ikke trukket for og der lå en gammel dame med drop i armen - meget ubehageligt at se på. Jeg priste mig lykkelig for at det bare var den skide ankel og ikke noget af mere privat karakter - hvis det sker tager jeg sku på privathospital! Nå men der sad jeg så på min briks og tænkte at jeg da ligeså godt kunne tage noter mens jeg ventede (Man er vel på feltarbejde). Mens jeg lå der kunne jeg høre lægen snakke med en kvinde bag forhænget ved siden af - de snakkede om bræk og diarré - pænt klamt. Efter 20 minutter kom der en læge der brugte 30 sekunder på at kigge på min fod og spørge hvad der var sket - så skrev han noget ned på et stykke papir med mit navn på og bad mig vente. Så ventede jeg igen indtil en matrone af en sygeplejerske kom ind, pegede på mig og på sin balle og sagde noget jeg ikke forstod - jeg rystede på hovedet og sagde at det var foden den var gal med og hun sagde "injection anti-inflammatorie " og gik igen. Jeg fik mega hjertebanken og overvejede at sige, nej jeg skal ikke ha nogen indsprøjtning jeg har bare forstuvet ankelen men gjorde det ikke. Hun kom ind og stak mig og efter ca 30 sekunder var jeg ved at dejse om. Jeg har det sidste halve år oplevet at blive ret dårlig ved vaccinationer og det toppede da her. jeg var nødt til at kravle op på briksen og hver gang jeg prøvede t sætte endsige rejse mig op måtte jeg ned igen - det er lidt som at have de ondeste tømmermænd; hele verden kører rundt, jeg føler jeg skal kaste op og koldsveder og bliver stakåndet. Så der lå jeg indtil 2 meget gamle damer kom ind på stuen og jeg hørte sygeplejersken sige " når hun går kan i komme til" - jeg tænkte at jeg ikke kunne være bekendt at optage pladsen og vaklede støttet til væggen ud i venterummet igen. Derefter gik vi på apoteket og købte nogle piller jeg ikke ved hvad er. Det gik med anklen igår, men i dag vrikkede jeg rundt igen fordi jeg var nødt til at gå på græs (for at komme forbi gamle damer) så nu gør det mega ondt.
Jeg er endnu ikke kommet rigtigt i gang med det faglige så samler bare kontekst materiale og indtryk og det er ved at være noget frustrerende. Jeg sidder lige nu i min seng og spiser (dårlig) sushi og har lidt ondt af mig selv, men satser på at alting er bedre i morgen og har som altid min galgen humor med mig til at håndtere livet med. jeg vil prøve senere at vedhæfte et billede af den fine og lettere blå ankel.

Stort knus fra mig